Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
november 2001
Kommunerne fører kulturpolitik
Kommunernes budgetter viser store ændringer i kulturprioriteringerne
I næsten halvdelen af landets kommuner har kommunalbetsyrelsen valgt at ændre kommunens kulturudgifter med mere end 5% i den forløbne valgperiode. I 56 af kommunerne steg udgifterne med mere end 5%, i 22 af disse var stigningen over 10%. I 63 kommuner valgte man at spare mere end 5% på kulturbudgetterne, i 19 af disse kommuner sparede man over 10%.
Disse tal vidner først og fremmest om stor variation i kommunernes prioriteringer. Over hele det kommunale felt faldt udgifterne til kultur med 1,4% (ved neutral pris- og lønfremskrivning). Men det er faktisk kun hver tiende kommune, som har så små justeringer i kulturbudgetterne, at det nærmer sig automatisk fremskrivning. Et nærmere eftersyn af disse 29 kommuner viser dog, at samtlige kommuner har væsentlige ændringer i enkeltkonto. For disse 29 kommuners vedkommende går reduktioner og opprioriteringer bare lige op - og stemmer med den almindelige pris- og lønfremskrivning.
Mere til museer og musik
Kommunerne har især valgt at styrke museerne og musikken. Samlet set har kommunalbestyrelserne øget budgetterne for museerne med 12% i de tre år, som er omfattet af Søndag Aftens analyse. Dette må ses som en god forløber for den nye museumslov. Musikken er styrket med 9%.
Taberen er teatrene, som har mistet 14% af den kommunale støtte. Bibliotekernes budgetter er steget med 0,4% - næsten 2% mere end gennemsnittet på kulturområdet. Folkeoplysningen er faldet med 9% og har dermed været med til at finansiere forbedringer på øvrige kulturelle områder.
Vigtige prioriteringer
Søndag Aftens analyse omfatter 12 kulturpolitiske hovedkonti. Alene mellem disse konti har kommunernes bruttobevægelser fra 2000 til 2001 været på over 370 mio kr. Kommunalpolitikere over det ganske land flytter altså årligt langt større beløb end folketingets kulturpolitikere bare drømmer om ved en finanslov.
En del af de kommunale bevægelser består i omkonteringer, som ikke reelt ændrer ved aktiviteter. Men i de fleste kommuner går kommunalpolitikerne langt dybere end blot de nævnte 12 hovedkonti. Politikerne nøjes eksempelvis ikke med at vurdere et samlet beløb til folkebiblioteker, men diskuterer og prioriterer aktivt mellem materialeanskaffelser, lokaler, lønudgifter, formidling, IT-udgifter etc.
